Ja så kom bogen ud, og Anders Madsen, Bo Vestergaard, Thomas Poulsen, Jacob Amstrup og undertegnede er selvfølgelig meget spændte på hvordan den bliver modtaget.
Jonas Kold, som sidder på sekretariatet som udviklingskonsulent i forbundet, har fået nedenstånede anmeldelse fra en af de første modtagere af bogen for godt en uge siden, og jeg kunne ikke dy mig for at lægge den på siden her
“Personligt og som ungdomstræner synes jeg bogen giver et rigtig godt og grundigt overblik og indblik i hvad der forventes af unge roer i aldersklassen 11-18 år mht. træning.
Bogen er grundig idet den beskriver både børn/unges kropslig udvikling og fysiologi. Den giver gode eksempler på programmer, øvelser træningsplanlægning og kostoversigt – alt det skal til for at give sine ungdomsroere den bedste mulige form for træning. Bogen giver også en god forståelse, til træneren, hvordan man planlægger træning til helt unge roer og ældre roer, hvordan de hver især for det bedste ud af det.
Træneren kan sammen med roeren snakke og diskutere tabeller for krops/mentaludvikling ud fra bogens eksempler og roeren kan selv få et indblik i hvordan det hele foregår med kost og træning for at han/hun kan
optimere sin træning.
Det er bare en super træningsmanuel, godt skrevet og mange flotte billeder.
Ungdomskaproningstræner
Henriette Skavin
Skovshoved Roklub”