Ungdoms OL i Singapore 2010

By rulh

yog2010Som det måske gik op for nogen var der til Junior VM i Brive-La-Gailarde kvalifikation til Youth Olympic Games i Singapore 2010. Det er første gang der afholdes globalt Ungdoms OL, hvor alle de olympiske sportsgrene er repræsenteret.

Inden for roningen var det meget tidligt i forløbet klart, at det ville blive rigtig svært at kvalificere sig for Danmark, og vi har derfor ikke gjort noget specifikt for at klare cuttet. Det hænger blandt andet sammen med de meget komplicerede regler for kvalifikationen. Hvis nogen har lyst til at læse op på det findes de her: http://www.worldrowing.com/medias/docs/media_359242.pdf.

I denne uge har FISA så endelig fået evalueret resultatet af Junior VM, som man kan læse om her: http://worldrowing.com/display/modules/news/dspNews.php?newid=324688. Og som jeg allerede havde regnet mig frem til, blev der ikke umiddelbart en plads til Danmark. Vi er placeret på en såkaldt ”waiting list”, som findes her: http://www.worldrowing.com/medias/docs/media_359347.pdf.

Situationen er lige nu at de roforbund, som har kvalificeret for mange både, skal vælge mellem om de ønsker en 1x eller en 2- med til YOG. Danmarks bedste placering var en 9. Plads i JM2x som har givet en plads på ventelisten for 1x. Desværre ser det ud til at det bliver meget svært at få en JM1x med, som er den eneste chance vi har. Det skyldes at bl.a. Tyskland lige har bestemt sig for at prioritere 1x, og dermed tages en båd fra JM2- ventelisten – igen det er nogle lidt indviklede regler.

Nu er alt håb dog ikke ude for roningen. Det kan nemlig være at nogle lande ikke ønsker at få roerne med til YOG, måske på grund af økonomi eller andet, og så går man videre på listen. Ligeledes er der en overordnet regel der siger at ingen nation må have mere end 70 udøvere med til YOG, og derfor kan nogle også i denne situation fravælge roning. Grunden til den sidste regel er at IOC (det internationale olympiske forbund) er meget opmærksom på få så mange nationer med til YOG som muligt.

Håbet er lysegrønt som man siger, men hvis jeg skal være objektiv, så tror jeg desværre ikke det bliver denne gang :-( . Hvis hele konceptet dog er en succes er jeg sikker på at det bliver gentaget, og så har vi chancen igen om fire år :-) .

Læg en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.