Af Maria Pertl
Vindstød på 30 m/s, regn, torden og lyn. Træer blev revet op med rødderne, både fløj af stativerne og et helt stativ med både væltede.

Heldigvis ser det ikke ud til at de danske både har lidt skade. Den danske herreletvægtsdobbeltfirer, havde været til en mindre reparation hos Empacher (bådbyggerfirma) og med det varslede uvejr skulle den bindes fast på stativet og ikke ligge frit på bukke. Ungdomslandstræner Finn Andersen, træner fra Kraftcenter København Henrik Mortensen og undertegnede fik kun lige bundet dobbeltfireren fast til stativet, da uvejret væltede ind. En anden dansk båd fra Kraftcenter Odense lå på bukke, den blev også hentet og bundet fast til stativet. Samtidig fløj en båd af et stativ ved siden af og væltede ned over træner Henrik der var igang med at fastgøre den danske dobbeltsculler. Henrik kom heldigvis ikke noget til og afværgede også skade på den danske båd.

Det betyder at opsamlingsløbene for M4+ og W8+ bliver udskudt til i morgen, da den polske 8+ blev mast under det rullende stativ, der først stoppede da det mødte fronten på en lastbil. På stativet var primært M4+ både, som der nu skal forsøges at finde erstatninger for i dag. Ud over de helt store skader var der også en del minrdre såsom bøjede finner ogmindre huller i forskellige både.


