De første ”rigtige” 2000m af slagsen er nu overstået, og de falder som perler på en snor i den kommende tid også – hvad skal jeg så skrive om dem? Noget der helt sikkert ville være spændende, og få antallet af læsere af denne BLOG til at eksplodere ville være at gå ind i en specifik vurdering af de enkelte hold, herunder deres nuværende status og potentiale – så det tror jeg at jeg vil gøre!
ha det kunne være sjovt, men måske det ikke er alle der ønsker at få deres teknik, fysiske formåen og fremtidige muligheder præsenteret her på siden. Et eller andet sted er det også noget som må være en sag mellem den enkelte roer og dennes træner. Det er jo ikke meningen at vi skal gå og vende vrangen ud på hinanden her på nettet, om end det jo generelt er sådan at ville ser en tendens til at blive mere narcissistiske. Men helt ærligt et eller andet sal der gøres, for ta nu Copenhagen Regatta, hvor jeg de to løbsdage var på min første egentlige mission omkring udtagelse til junior NM – godt understøttet af Merete – helt galt gik det ikke så vidt jeg kan se.
Det der slog mig, og som nok alle andre også kan se, er den åbenbare mangel på roere i junior klasserne. Det er slående at flere hold bliver udtaget til junior NM uden at der reelt er modstandere i deres respektive klasser – ja det er nærmest rystende. Jeg siger ikke at de roere der kommer af sted på den baggrund på nogen måde er dårligere end andre der kommer af sted hvor der er mere konkurrence – for det er de ikke – lad os bare lige slå det fast. Fakta er bare at der er meget få juniorer i klasserne B og A, og har været det i en årrække, men hvad skal vi gøre ved det? Se her er det at vi har brug ikke kun for de gode ideer, men også ildsjælene til at føre dem ud i livet. Jeg har som mange andre ideer til hvad man kan gøre, men når det kommer til at føre de ud i livet kniber det nogen gange, nok mest med tiden, og måske det er hvad andre også føler?
Skal vi forsøge at komme ud af dette dødvande skal der noget drastisk til. Vi skal have fat i nogle personer rundt omkring i landet der går og brænder for at stable nogle gode URO miljøer på benene og støtte dem på alle tænkelige og utænkelige måder – hvis vi ikke gør det skyder vi os selv i foden, og dansk roning på internationalt plan kommer til at blive en saga blot – men måske det er hvad vi gerne vil, rundt omkring i de danske roklubber?
Jeg hører selvfølelig en gang i mellem hvad man tænker omkring ungdomsroning rundt omkring i landet, ikke mindst når det kommer til kaproning for juniorer. Det er forfærdeligt at høre nogen sige at det ønsker man ikke at beskæftige sig med, da det enten er for dyrt, besværligt eller noget helt tredje og fjerede – ja når det kommer til at finde på undskyldninger af den slags fejler fantasien ikke noget. Nej i stedet for at støtte og finde på løsninger for de som har ideer til at starte noget nyt, så synes det langt lettere at blokere og modarbejde – og det synes jeg er en kedelig tendens 
Pyha jeg tror jeg røg ud af et sidespor, om end det et meget vigtigt og for vores fødekæde fundamentalt. Jeg ved ikke hvordan vi skal komme igennem til de som har denne holdning, men jeg ved det er vigtigt at vi får skabt en debat – og jeg ved at der er noget på vej, spørgsmålet er om det kan råbe de rigtige op – jeg håber 
Tilbage til Copenhagen – som sagt går jeg endnu ikke ind og skriver om de enkelte roere – men måske senere, når jeg føler mig FOR sikker på stolen som ungdomslandstræner og har brug for lidt spænding I København var der en god medvind, som de fleste nok var glade for. Tiderne var for de bedste tæt på prognosen, om end nogle tider lugtede af ikke at være rigtige – igen lidt trælst når man ikke kan stole på det målte, måske man kunne stramme lidt op på det! Vi fik udtaget alle roere der skal til junior NM og i nogle få klasser var der sågar konkurrence om pladserne, nogle endog meget spændende – rigtig dejligt!
I den forgangne weekend var det så først Hamborg og i går søndag Ratzeburg. I Hamborg fik juniorerne kamp til deres dun og kunne opleve den dybde der præger tysk roning. Hold som vi måske troede var rimelig godt kørende, fandt ud af at der endnu var et stykke op, og andre at de rent faktisk var med hvor det begynder at blive spændende. Vinden var lidt side mod i Hamborg og dermed ikke super for at opnå nye rekorder. Generelt er mange af de danske roer ikke så store, og derfor kan det også være svært når der bliver lidt mere modvind – her viser de tyske roers fysiske formåen sig tydeligt. Ud over roningen vil jeg nok primært huske den bagende hede og de trilliarder af små grønne irriterende bladlus der angreb mig – for pokker jeg er da ikke nogen plante, måske nok en rod, meeeen alligevel
Det blev straks bedre i Ratzeburg, hvor U23 og seniorer kæmpede. Her var forholdene for tilskuerne også mere tålelige, det meste af tiden blæste en stille til jævn vind ind over de nederste 1000m af banen og ind mod tilskuerpladserne, og det svalede dejligt. Roerne til gengæld fik her kamp til håret, da det teknisk i perioder var meget svært at ro. Det betyder også at de hold der var teknisk godt roende var på hjemmebane, om end sidesø nok er noget de fleste forhåbentlig ikke har som hjemmebane – for så må man godt have medlidenhed med dem .
Der var udmærket konkurrence i nogle af klasserne, og en del hold fra andre nationer, som Tjekkiet og Polen stillede også med landsholdsroere. Nå ja og så var der den sprint-cup hvor man roer 350m 3 både mod hinanden, med fuld udblæsning på technoen hos tilskuerne – et rigtigt flot arrangement, som havde trukket forfærdelig mange ottere til start – ja og Sorø vandt hos herrerne – FLOT. Måske nogen kunne tage det op i Danmark også – publikum så ud til at hygge sig med roning, musik og masser af væske.
