Hmm så gik der næsten 14 dage, og endnu engang sider jeg på færgen – hvad skal man ellers bruge sådan en tur til, ok denne gang er det noget anderledes da det er søndag aften og færgen er fyldt med skrigende børn, dyr og hvad dertil hørere
(råbende Brøndby tilhængere
der fejrer 1-1 mod AGF hmmmm for pokker hvor de larmer) noget andet ed de normale business folk, med en i hver bil der normalt befolker færgen en tidlig morgen.
Siden sidst er der sket meget – men først et tillykke med dagens gode resultat i München hvor Morten og Kasper satte de regerende verdensmestre i LM2- til vægs og tog guldet ved den første World Cup. Jeg kan forstå at det var noget trælst vand med banefordele, hvilket jeg godt kan huske fra VM i 2007, hvor det nogle dage også gjorde sig gældende – specielt en kan jeg huske var lidt træt af det
Men tilbage til hvad der er sket siden sidst. For lige knap 1½ uge siden var Lars og undertegnede til et seminar afholdt af Team Danmark, hvor ideen var at landets eliteidrætskommuner og specialforbund skulle lære hinanden lidt bedre at kende, og blandt andet diskutere emnet talentudvikling. Det var faktisk ret spændende at høre hvordan både forskellige kommuner og specialforbund havde ideer til hvordan dette arbejde kunne fungere. Det spændende var bl.a. at høre om de ideer og forventninger der var fra begge sider til samarbejdet i de enkelte kommuner, og hvordan man måske kunne opnå synergi ved at netop i kommunerne at arbejde på tværs af specialforbundene – f.eks. i forbindelse med eliteidrætsklasserne.
Noget af de vi tog med os var ideen om at komme tættere på de kommunale myndigheder og få dem integreret i samarbejdet omkring vores kraftcentre. Ved f.eks. at invitere dem til at deltage i kraftcentermøderne kunne vi opnå at blive mere synlige i kommunal/regionalt regi, dele ideer og finde på nye områder hvorpå vi kunne hjælpe hinanden. Det er noget som vi vil forsøge at implementere i de fremtidige kraftcentermøder.
I de næste par uger regner jeg med at kunne komme rundt til alle landets kraftcentre og få afholdt møde med dem. I mandags var jeg derfor i Nykøbing Falster til møde med Kraftcenter Guldborgsund. Det var mit første besøg i Nykøbing Falster og dermed også i Nykøbing Roklub. Jeg fik kigget lidt på roerne (ja ikke roerne, selv om det nok dem de er mest kendte for dernede
de er jo knap nok spiret endnu), og fik kigget på faciliteterne. Kraftcenter Guldborgsund har faktisk nogle ganske udmærkede faciliteter og har ligeledes en fremragende aftale med det nærliggende motionscenter, hvor de kan komme hele vinteren og træne på meget favorable vilkår på godt jysk
. Der er selvfølgelig også ting der kan blive bedre, men dem findes der alle steder, og det virker som om der er masser af gode ideer til fremtidige projekter.
Jeg har også holdt møde med mit gamle kraftcenter her i Århus – RCA. Her er det Morten som er administrator, og vi fik talt lidt om hvad der er sket og hvilke tiltag jeg ser komme fremover samme dagsorden som i KC Guldborgsund, som for øvrigt ser ud som nedenstående:
Gennemgang af ugetests fra uge 9
Hvilke roere og projekter arbejdes der med
Søgning af pladser i idrætsklasser
Forventninger til fremtidige kraftcenterbesøg
ATK – Alders Relateret Træning
Ideer til ”Kick Off møde 2009” i Sorø
Evt.
En del punkter, men som jeg ser det mange spændende og forhåbentlig fremadrettede emner.
I morgen er det KC Bagsværd som står for skud. Ud over selve kraftcenterbesøget skal jeg kigge på U19 8+ drengene. De er lige nu stadig 14 og der bliver derfor seks som vi skal tage afsked med til lige netop dette projekt. Det er selvfølgelig ikke sjovt at skulle skuffe nogen, men vi prøver efterfølgende, i samarbejde med de involverede klubber og trænere at finde nogle andre kombinationer og muligheder for dem som ikke kom med på otteren. Om otteren så i sidste ende kan kvalificere sig til JVM er en helt anden snak – jeg håber selvfølgelig de kan vise det fornødne niveau, så de kan komme afsted til U19 VM.
Det samme håber jeg på for pigerne, hvor vi også har forsøgt at finde alternative projekter og mål for de som ikke kom videre på projektet. Her er projektet nu en 4-, og jeg håber selvfølgelig også at de kan vise det fornødne niveau og komme til VM.
Ellers skulle kalenderen her på siden igen virke, så alle kan følge lidt med i hvor jeg er for tiden. Det var en lille ændring i den HTML kode, som ”Google Calendar” stiller til rådighed, som det filter parseren på feed43 ikke forstod, og dermed ikke gav widget på wordpress noget fornuftigt – dejligt engang i mellem at nørde lidt til husbehov, jeg er jo trods alt en gammel SW nørd et eller andet sted helt dernede på bunden – selvom jeg prøver at lægge det bag mig
